Projektleder med udbudserfaring – men med lyst til mere end klassisk udbudsarbejde

Er du en af de dygtige udbudskonsulenter, som mange offentlige instanser lige nu jagter?
Så er spørgsmålet: vil du bruge din viden til at servicere én organisation – eller vil du være drivkraft i en konsulentvirksomhed, hvor du hjælper flere offentlige og private kunder, sætter et større aftryk og får en hverdag fuld af variation, læring og udvikling?

Hos  får du netop den mulighed. Vi vokser hurtigt og søger en projektleder, der både kan sit fag og samtidig har mod på at udfordre status quo sammen med os.

Hvorfor vælge os frem for “klassisk udbudsarbejde”?

  • Du bliver ikke “en del af maskinen” – du bliver en strategisk sparringspartner for mange forskellige kunder.
  • Du arbejder i en virksomhed, hvor dine idéer og løsninger former både projekter og vores egen vækstrejse.
  • Du får projektlederansvar, frihed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde – men altid med et stærkt team i ryggen.
  • Vi prioriterer faglig udvikling højt, så du hele tiden bliver skarpere – både juridisk, teknisk og kommercielt.
  • Og så er vi et sted, hvor det er helt naturligt at fejre succeser, dyrke fællesskabet og have det sjovt sammen.

Dit aftryk hos os

Som projektleder hos C. Hardam bliver du den, der…

  • driver udbudsprojekter fra første møde til underskrevet kontrakt
  • analyserer markeder og indkøb, så kunderne får både besparelser, bæredygtighed og innovation med i pakken
  • skaber løsninger, der kombinerer jura, forretning og strategi
  • udvikler kunderelationer, så du bliver en foretrukken rådgiver for både nuværende og nye kunder

Hvem er du?

  • Du har erfaring med projektledelse og gennemførelse af udbudsprojekter – og trives med at arbejde indenfor juraens rammer
  • Din baggrund kan være jura, ingeniørarbejde, økonomi eller noget helt fjerde – vigtigst er, at du kan kombinere struktur med rådgivning og projektgennemførelse
  • Du kommunikerer klart og bygger relationer, både internt og eksternt
  • Du motiveres af ansvar, variation og af at se dine løsninger skabe reel værdi hos kunderne

 – hvem er vi?

Vi er en innovativ konsulentvirksomhed, der gør en forskel i kundernes hverdag.
Vores mission er at skabe udbudsprocesser, som ikke bare overholder reglerne – men også giver mening i praksis og skaber værdi.
Vi er et team af fagfolk, der brænder for både kvalitet, innovation og samarbejde – og vi leder nu efter en ny kollega, der vil være med på rejsen.

Er det dig, vi leder efter?

Send din ansøgning og CV via LinkedIn https://www.linkedin.com/jobs/view/4289859129/ – vi kalder løbende kandidater ind til samtale.

Har du spørgsmål, så ring endelig til Charlotte Hardam på 29 69 23 20.