Udbudsplan og -strategi
Har du lagt en plan for dine kommende udbud? Og har du styr på din udbudsstrategi?
C. Hardam tilbyder hjælp til udarbejdelse af en udbudsplan. Med udgangspunkt i indkøbsanalysen, laver vi en udbudsplan for året. Udbudsplanen vil blive lavet i samarbejde med jer, hvor vi får prioriteret udbuddene, både med fokus på hvornår de senest skal udbydes, men også i forhold til at få fordelt ressourcerne i organisationen ud på året.
Det er en vigtig faktor for os, at jeres medarbejdere ikke bliver overbelastet i udbudsprocessen, men i stedet får frigjort den nødvendige tid til at deltage i udbuddet. Derfor bruger vi vores erfaring til at tidsestimere både vores egne timer, men også i forhold til estimeret tidsforbrug hos jeres medarbejdere pr. udbud. Dette skaber en synlighed for jeres organisation, til at planlægge balancen mellem jeres daglige drift og udbudsprocesser.
Med en klar og tydelig udbudsplan, får i styr på hvad, der skal i udbud, hvem der skal deltage i udbudsprocessen og hvornår udbudsprocessen skal foregå.
Hos C. Hardam er vi eksperter i at udvikle en effektiv udbudsstrategi, der passer til netop jeres behov. Vi udvikler strategien ud fra følgende elementer:
-
Formål og mål: Definer formålet og målene med udbudsprocessen.
-
Markedsanalyse: Undersøg markedet og identificer potentielle leverandører.
-
Krav og specifikationer: Definer klare krav og specifikationer for det, der skal anskaffes.
-
Konkurrencestrategi: Beslut, hvilken type udbudsprocedure der passer bedst.
-
Evaluering og tildeling: Fastlæg kriterier for evaluering af tilbud og metoden til tildeling.
-
Kontraktforhandling: Overvej juridiske, økonomiske og kvalitetsmæssige vilkår.
-
Risikostyring: Identificer og håndter potentielle risici.
-
Kommunikation og samarbejde: Planlæg effektiv kommunikation med leverandører og interessenter.